Herreliga optakt: Special teams – Boxplay

Foto: Helge Overgaard

Specialteams afgører rigtig ofte kampe. Derfor har Floorballportalen.dk kigget de ni hold efter sømmene i netop denne kategori. I denne artikel skal vi se på holdenes effektivitet i boxplay.

Statistikkerne er fra holdenes kampe i grundspillet i sidste sæson:

1. Frederikshavn Blackhawks

80% i succesrate. En rigtig flot effektivitet hos Blackhawks i denne kategori. Kan de jyske mesterskabsfavoritter holde dette niveau, bliver de rigtig svære at have med at gøre.

2. Rødovre Floorball Club

70% i succesrate. Vigtigt, meget vigtigt for Rødovre at holde dette niveau i den kommende sæson, hvis de skal komme tættere på de øvrige hold. Mange spillere, som har stor fightervilje og det er en fordel når man er i undertal.

3. Benløse Floorball Club

68,42% i succesrate. De danske mestre levere en fin effektivitet, når de kommer i undertal. De vil formentlig komme til at spille med en aggressiv boks, for at presse de mindre gode hold til at stresse, kan dog også koste.

4. Vanløse Floorball

64% i succesrate. Det er okay for Vanløse, men skal de i mellemspillet i år, skal de nok sigte efter 70%. Ellers kan det blive afgørende for dem i de tætte kampe, hvis ikke de kan stå i mod, når de er i undertal.

5. Hvidovre Attack FC

61,90% i succesrate. Det rutinerede Hvidovre mandskab levere lige i underkanten af hvad de bør, når de er i undertal. Effektiviteten er på et niveau, hvor der er plads til forbedring, hvis holdet skal gå langt i mellem/slutspillet.

6. Copenhagen Floorball Club

58,82% i succesrate. Copenhagen skal være stærkere i boxplay i forhold til sidste sæson. De er dårligste mandskab i øst-rækken og det kan være forskellen på at deltage i mellemspillet efter nytår eller ej.

7. Sunds Seahawks

57,14% i succesrate. Sunds Seahawks kan med deres spillermateriale og ambitioner ikke være tilfredse med kun at være ligaens 7. bedste boxplay. Det skal forbedres, hvis ambitionen om semifinaler og evt finale skal indfries.

8. Brønderslev Hot Shots FC

56,52% i succesrate. Denne effektivitet, skal forbedres. Ganske enkelt. Hot Shots FC går formentlig en svær sæson i møde, men boxplay kategorien er en af dem, de SKAL excellere i for at kæmpe med om mellemspils deltagelse.

9. SEIF Tornados

39,13% i succesrate. For dårligt og det må forventes at Tornados forbedrer denne effektivitet i denne sæson. De skal slås med Brønderslev om den sidste mellemspils deltagelse og der bliver det super vigtigt at have styr på special teams.