Herreligaen: Efterårets TV-kampe på plads

Andreas K. Nielsen fra Rungsted-Hørsholm FK har lige reddet bolden i en kvalifikationskamp til Select Herre Floorball Ligaen mod Rødovre FC. Foto: Kim Lund Johansen

2. oktober kl. 13:45 Rungsted-Hørsholm FK – Vanløse Floorball – Hørsholm Hallen

Rungsted-Hørsholm FK er oprykkere til denne sæsons Select Floorball Ligaen. De skal for første gang på TV og det bliver til noget af en opgave, når de forsvarende bronzevindere Vanløse Floorball kommer på besøg. Spændende at se hvor langt Rungsted er på toppen af dansk floorball efter mere end 10 års fravær i den bedste række. Vanløse har fastholdt deres trup og tilsat lidt ekstra, så det ligner en stor favoritværdighed til de lilla.

Mikkel Skov fra Sunds Seahawks tager faceoff mod Andreas Fredén fra Frederikshavn Blackhawks i SFL 20/21. Foto: Helge Overgaard

10. oktober kl. 14:00 Frederikshavn Blackhawks – Sunds Seahawks – Arena Nord

Med kun tre hold i vest, får vi masser af opgør for det intense rivalopgør i mellem Frederikshavn Blackhawks og Sunds Seahawks. 14 dage efter seneste TV-kamp i mellem de to hold mødes de igen. En god og hurtig mulighed for revanche for det hold, som måtte have tabte første match.

Milan Adam fra Benløse FC afslutter mod mål Hvidovre Attack FCs mål i en kamp i mellemspillet 20/21. Foto: Thomas Krogh Photography

23. oktober kl. 13:45 Benløse FC – Hvidovre Attack FC – Dansk Kabel TV Arena

I sidste sæson havde Benløse FC og Hvidovre Attack nogle hede dueller i grundspillet. Spændende om det fortsætter, selvom de to hold ser lidt anderledes ud i forhold til sidste sæson. Endnu et af de klassiske rivalopgør, hvor der er lidt mere på spil end bare de tre points til stillingen. Forhåbenlig en lækkerbisken for seerne.

Sunds Seahawks – Frederikshavn Blackhawks fra SFL 20/21. Foto: Helge Overgaard

30. oktober kl. 13:45 Sunds Seahawks – Frederikshavn Blackhawks – Multicenter Sunds

Kamp3 af grundspilsserien i mellem Sunds Seahawks og Frederikshavn Blackhawks får vi serveret sidst i oktober. Der er lagt i kakkelovnen til et hedt opgør, efter de to hold allerede har mødt hinanden to gange og der helt sikkert er opbygget lidt suspens i mellem spillerne på banen. En must see kamp!