Herreligaen: Hvem bliver det sjette hold i øst?

Foto: Jens-Christian Kofoed

I næste uge spilles to kampe, der kommer til at have stor betydning for for den kommende sæsons Select Herre Floorball Ligaens øst-række.

De to kampe, som spilles, vil være afgørende for hvilket hold, der bliver det 6. hold i den østlige del af Select Herre Floorball Ligaen. Det er Rungsted-Hørsholm FK og Herlev FC der skal kæmpe om den ene plads i rækken. Det er en kendsgerning efter begge hold har tabt tre kampe i kvalifikationsspillet til hhv. Copenhagen FC og Rødovre FC.

Rungsted-Hørsholm var meget tæt på at hente et points eller to, i deres hjemmekamp mod Copenhagen FC, men måtte til sidst se sig slået i kampens sidste minutter. Ellers er det blevet til to meget klare nederlag til Rødovre FC, som ikke har vist nogen nåde over for 1. divisions tophold fra efteråret.

Herlev FC sluttede længere nede i efterårets 1. division, men valgte alligevel at jagte ligadrømmen. Der har dog ikke været mange positive øjeblikket for Herlev endnu i forårets kvalifikationsspil. Tre klare nederlag til de to ligahold, samt spillemæssige udfordringer med at holde i bolden, har tegnet et tydeligt billede af at Herlev, har noget at arbejde med.

Ovenstående betragtninger kommer ikke til at betyde så meget, når de to hold tørner sammen i to direkte head-2-head kampe. Her kommer det i langt højere grad, til at gælde om, hvem der har rammer dagen og har den bedste gameplan med sig til kamp. Rungsted er favoritter på papiret, men har over den lange coronapause sagt farvel til flere rutinerede spillere.

Det er derfor et noget yngre hold, der går på banen i næste uge, mod et Herlev-hold der har fået samlet et par tidligere spillere op på det “frie marked”, således de nu kan mønstre en relativ bred trup. Truppen er dog ikke lige så sammenspillet som Rungsteds, men der er nok mere erfaring at hente og det skal derfor blive spændende om Herlev kan tryne de unge Rungstedspillere, eller om de orangeklædte nordsjællændere kan spille sig forbi Herlev.

De to kampe der spilles d. 10 maj og 16. maj har ikke nogen klar favorit, men hvor er det fedt, at der for en gangs skyld endelig er kamp om at spille sig til en plads i ligaen.