
Med en sejr til Benløse FC på udebane over Frederikshavn Blackhawks på 5-4 står de to hold nu helt lige i det indbyrdes regnskab. Det kan betyde at der skal kigges langt ned igennem tiebreaker reglerne for at finde ud af hvem der eventuelt løber afsted med førstepladsen i mellemspillet, hvis de to hold går ubesejret igennem de sidste kampe.
Floorballportalen.dk har gravet i regelbøgerne og fundet frem til hvad der skal kigges efter, hvis vi får pointlighed ved afslutningen på mellemspillet i mellem Benløse og Frederikshavn:
Det hold, der opnår flest points, er nr. 1, og de øvrige hold placeres som nr. 2, 3, 4 osv. i forhold til opnåede points. Hvis flere hold ved en turneringsafslutning står lige i points, afgøres deres placeringsrækkefølge af:
1. Opnåede point i samtlige indbyrdes kampe
Her står de to hold helt lige med en sejr til hver.
2. Måldifferencen i samtlige indbyrdes kampe
Den indbyrdes måldifference er 9-9, da begge hold har vundet med 5-4.
3. Måldifferencen i samtlige kampe
Benløse har en måldifference på +33 imod Frederikshavns måldifference på +54. Det betyder at her har nordjyderne en kæmpe fordel. Det er næppe sandsynligt at Benløse vinder deres sidste kamp med mere end 21 mål mere, end hvad Frederikshavn vinder deres sidste to kampe med.
4. Højeste plusmåltal i samtlige kampe
Hvis ovenstående scenarie alligevel skulle udspille sig, ville de to hold blive målt på hvem der har scoret flest mål i deres 10 kampe i mellemspillet, og her fører Frederikshavn også lige nu: Benløse har scoret 65 mål og Frederikshavn har scoret 76 mål.
5. Ny indbyrdes kamp
Skulle de fire ovenståede scenarie alle være lige, ville Benløse og Frederikshavn skulle spille en ny kamp for at afgøre hvem der ville vinde slutte som nummer 1 i mellemspillet. Men så langt når vi næppe ud.
Set ud fra de fem parametre der er for tiebreak i mellem Benløse og Frederikshavn har nodjyrderne en klar fordel af en bedre målscorer overordnet set. Derfor skal Frederikshavn ud og tabe mindst ét point i de sidste to kampe for at Benløse kan slutte som nummer 1 i mellemspillet og dermed få muligheden for at vælge sin modstander i semifinalen.