Herreligaen: Sådan kommer øst-holdene i mellemspillet

Christoffer Visti i kamp for Vanløse Floorball i SFL 20/21. Foto: Thomas Krogh Photography

Pladserne til mellemspillet efter nytår i Select Herre Floorball Ligaen skal fordeles. I mens de tre hold fra herreliga vest er på plads; Frederikshavn Blackhawks, Sunds Seahawks og SEIF Tornados, så er historien i herreliga øst en noget anden.

Lige nu er det kun Benløse FC, som er kvalificeret, så de sidste to pladser er reelt set i spil. Alle de øvrige fire hold kan nå at kvalificere sig, Hvidovre Attack FC, Vanløse Floorball, Copenhagen FC og Rødovre FC. Vi ser på de forskellige holds muligheder:

Hvidovre Attack FC – 3 kampe tilbage

Rødovre FC – Hvidovre Attack FC

Hvidovre Attack FC – Vanløse FC

Hvidovre Attack FC – Rødovre FC

Vanløse Floorball – 2 kampe tilbage

Hvidovre Attack FC – Vanløse Floorball

Vanløse Floorball – Rødovre FC

Hvidovre Attack FC skal bruge fem points i deres sidste tre kampe for at sikre sig deltagelse i mellemspillet. Dog kan en sejr, i minimum overtid/straffeslag i kampen mod Vanløse Floorball nok til at afgøre tingene, da Hvidovre i så fald er bedre indbyrdes med Vanløse og dermed kun kan overhales af Rødovre. Copenhagen kan ikke røre Hvidovre.

Vanløse Floorball har kun to kampe tilbage at gøre godt med i grundspillet. Lige nu sidder Vanløse på den tredjeplads der giver adgang, men er kun et point foran Copenhagen, der dog har spillet en kamp mere. Derfor er to points nok for Vanløse til at eliminere Copenhagen. Den store joker er Rødovre, som mangler hele fem kampe, og dermed kan Rødovre nå at komme fra baghjul.

Copenhagen FC – 1 kamp tilbage

Benløse FC – Copenhagen FC

Rødovre FC – 5 kampe tilbage

Rødovre FC – Hvidovre Attack FC

Rødovre FC – Benløse FC

Vanløse Floorball – Rødovre FC

Hvidovre Attack FC – Rødovre FC

Benløse FC – Rødovre FC

Det ligner at Copenhagen FC har udspillet deres rolle. De har kun en kamp tilbage mod Benløse FC, den kamp SKAL vindes. Bliver det kun til en sejr i overtid/straffeslag er det stadig nok til at overhale Vanløses nuværende syv points, men får Vanløse to eller tre points i deres sidste to kampe er det gameover for Copenhagen, der er dårligere indbyrdes med Vanløse. Hvidovre kan Copenhagen ikke røre ved.

Med hele fem kampe tilbage kan man fristes til at sige at Rødovre FC har alle kort på hånden for at sikre sig en plads i mellemspillet. Det unge Rødovre-hold har fået lidt mere medvind de seneste kampe, så det er ikke utænkeligt de kan kvalificere sig. Herfra vurderes det, at der skal bruges ca. 6-7 points. Rødovre kan dog gøre deres eget liv meget nemmere, ved at hente en sejr i deres indbyrdes opgør mod Vanløse. Bliver det til nederlag i dette opgør, så skal Rødovre opnå mindst 11 points i grundspillet for kvalificere sig.