Herrernes Select Floorball Liga bliver med ni hold

Foto: Aalborg Flyers

Aab Floorball trak sig i foråret fra herrernes Select Floorball Liga, det betød at ligaen gik fra 10 hold til ni. Naboklubben Aalborg Flyers var dog hurtige til at tage arbejdshandskerne på, så ligafloorball kunne sikres i Aalborg by.

Med en deadline for en endelig beslutning, om projektet skulle lykkes d. 10 juni, var det en kort tidshorisont Flyers havde at arbejde med. På trods af at træneren var på plads, så har fundamentet ikke kunne skabes, så man forsvarligt kunne stille op i ligaen.

LÆS MERE: Aalborg Flyers bekræfter: Vi arbejder på et ligahold

Det må formand for Aalborg Flyers Peter Wulff erkende her til aften:

– Som klub prøvede vi at redde herreliga floorball i Aalborg, men må nok sande at tidshorisonten ikke var lang nok. Dermed ikke sagt, at vi helt opgiver projektet, jeg syntes stadig at vi har byens bedste faciliteter til liga floorball i Tornhøj hallen, jeg håber at ude i en nær fremtid spilles liga floorball i Flyers.