Holdene til herrenes Arena Nord Final4 er fundet

Nicolai Flyvholm fra Frederikshavn Blackhawks løfter den store pokal, som tegn på at Frederikshavn har vundet pokalturneringen 20/21. Foto: Thomas Krogh Photography

Efter Hvidovre Attack FC bookede deres billet onsdag aften i herrernes Arena Nord Pokalturnering mod Vanløse Floorball, er alle herreholdene ved det kommende Final4 event i Arena Nord fundet. Selve Final4 bliver afviklet 15. og 16. januar 2022.

Følgende hold er videre:

  • Frederikshavn Blackhawks
  • Sunds Seahawks
  • Hvidovre Attack FC
  • Rødovre FC

De to semifinaler vil på et senere tidspunkt blive udtrukket, efter lodtrækning, efter princippet at alle kan møde alle.

Hos kvinderne mangler der fortsat at blive fundet to deltagere. Benløse FC møder Jægerspris UFC i øst og i vest er det Hørning Floorball der skal kæmpe med storfavoritterne fra Århus FK om en plads i kvindernes Final4.