Hvidovre Attack klar med trænerteam til dameligaen

Foto: Hvidovre Attack FC

Hvidovre Attack FC spillede hele den forgangende sæson uden en træner. Det var i stedet spillerne flankeret stand-ins der fik sæsonen i mål, inden den altså blev afbrudt af Coronakrisen.

Nu er der dog godt nyt. Hvidovre har i dag offentliggjort trænerteamet for den kommende sæson. Det bliver Jeppe Regel som cheftræner og Carsten Nystrup som assistent.

LÆS MERE: Holdene til damernes Select Floorball Liga 20/21

Jeppe Regel er et kendt ansigt i damefloorballen. Han har i mange år været træner for FFKs damehold, og har flere gange været med til at bygge holdet op fra bunden. Nu skal han i stedet jagte meldaljer på den københavnske Vestegn og det ligner det logiske skridt i en efterhånden lang trænerkarriere.

Carsten Nystrup har en baggrund som træner i Århus FK og er derudover Special Olympics landstræner.

Hvidovres anfører Christina Schmidt-Larsen udtaler til Hvidovres Facebookside:

– Nu har vi gået en sæson uden en træner på sidelinjen, og det er endelig lykkes os at finde to meget kompetente trænere. Jeg tror, vi er landet på det helt perfekte match. Begge to virker utrolig velovervejede og meget målrettede på at skabe resultater. Jeg ser utrolig meget frem til et godt samarbejde.