Jasmin Damm skifter fra Hvidovre til Copenhagen FC

Foto: IFF

Landsholdsspiller Jasmin Damm følger Agata Plechan, Victoria Wohlert og Eva Knudsen til de danske mestre fra Copenhagen FC.

Det står klart efter at Damm her til aften meddelte Hvidovre at hun har valgt at søge lykken hos ligakonkurrenten, bekræfter Hvidovre søndag aften til Floorballportalen.dk.

Jasmin Damm var ellers med for Hvidovre Attack FC i dagens pokalkamp i mod Rødovre FC, som Hvidovre dog tabte med 5-2 til gæsterne.

LÆS MERE: RYGTE: Agata Plechan skifter til Copenhagen FC

Dermed tegner der sig et umådelig trist billede i østrækken af damernes Select Floorball Liga, hvor Copenhagen nu har samlet stort set et helt landshold, samt flere rutinerede kvalitetsspillere. Spændingen må dermed siges at være forduftet indtil vi rammer slutspillets slutkampe i foråret.