Joan Feddersen: – Med lidt held havde vi fået et point

Foto: Rungsted-Hørsholm FK

Rungsted-Hørsholm FK kom som forudset på en svær opgave ude mod Rødovre FC, men formåede alligevel at drille topholdet. Rungsted-Hørsholms kaptajn Joan Feddersen sætter her nogle tanker om kampen:

LÆS MERE: Smal Rødovre-sejr over Rungsted-Hørsholm FK

– Vi havde mentalt forberedt os på en defensiv kamp. Allerede fra kampstart stod Rødovre med 15+ spillere! Så allerede efter første periode var vi positiv over at resultatet på 0-2. Rødovre har nogle dedikeret spillere, mens vi definerer vores eget hold som nogle optimistiske motionister.

– Med lidt held kunne denne kamp havde endt lige eller måske endda tippet til vores fordel. Bemærk at vi satsede de sidste par minutter ved at tage målmanden ud. Det gav bagslag. Alt i alt var vi tilfredse med vores egen indsats i denne kamp. Næste kamp imod Rødovre bliver interessant.

LÆS MERE: Dameligaen: Lørdagens kampe i tal

Selvom det blev til et nederlag, så har præstationen givet selvtillid mener Joan Feddersen der blæser til angreb mod Hafnia FC, som er Rungsted-Hørsholm FKs sidste modstander inden julepausen:

– Til næste kamp skal den have max gas og vi forbereder os på et mere offensiv spil. Vi skulle gerne gå på juleferie med en sejr.