Klubmand forlænger med Rødovre FC

Foto: Thomas Krogh Photography

Rødovre FC har i dag forlænget kontrakten med en rigtig klubmand. Efter 14 sæsoner i Rødovre er backen, August Mathiassen, klar til at tage endnu en sæson i den røde trøje. Cheftræner, Niklas Nordh, har store ambitioner for August, som pt. er med U-19 landsholdet til VM i Tjekkiet:

– August er en fremtidig landsholdsspiller, hvis han bare lægger det nødvendige arbejde ind. Han har et fantastisk pasningsspil og god spilopfattelse. Denne sæson kan meget vel være den sæson, han tager det store næste skridt.

Den talentfulde back lavede i forgange sæson 8 point i 12 kampe for Rødovre FC.