Kort nyt: Vanløse og Rødovre præsenterer spillere hos både damer og herrer

Foto: Thomas Lunau

Vanløse Floorball er ved at have de sidste brikker på plads for deres herreliga trup. Senest har klubben præsenteret spilleren Daniel Andersen og målmanden Sofus Nielsen, begge har været en del af Vanløses Select Floorball Liga-trup de sidste par sæsoner.

LÆS MERE: SFL Herrer: Power Ranking 14/6

På den anden side af Damhussøen har Rødovre Floorball Club præsenteret Mads Kristensen til deres herre Select Floorball Liga-hold. Kristensen er en all-round spiller, der dækker alle pladser og giver Rødovre lidt ekstra fleksibilitet.

LÆS MERE: SFL Damer: Power Ranking 14/6

På damesiden har Rødovre også præsenteret en forlængelse. Det er forwarden Martine Terrida, der kom til Rødovre i løbet af sidste sæson fra FF København. Terrida har vist sin skarphed og scoret en del mål for sidste års nummer to i Øst-ligaen i damernes Select Floorball Liga.