
Det internationale floorball forbund – IFF har i dag meddelt at den kommende VM-kvalifikation i maj måned er aflyst. Derfor tildeles VM-pladserne efter verdensranglisten, hvor Danmark ligger nummer 10 lige nu. 10.pladsen er mere end rigeligt til at blive kvalificeret til Verdensmesterskaberne der afholdes i november måned i år i Sverige.
Danmark placeres i gruppe C eller D ved de kommende mesterskab, som er de hold, som er placeret fra 9. – 16. pladsen på verdensranglisten.
Følgende lande er kvalificeret til VM i følge IFFs hjemmeside (placering på verdensrangliste i parantes):
- Sverige (1)
- Schweiz (2)
- Finland (3)
- Tjekkiet (4)
- Slovakiet (5)
- Polen (6)
- Letland (7)
- Tyskland (8)
- Norge (9)
- Danmark (10)
- Estland (11)
- Australien (12)
- Japan (13)
- Singapore (14)
- USA (16)
- Rusland (17)