
Frederikshavn Blackhawks er færdige med præsentere deres hold til den kommende sæsons Select Floorball Liga for damer – for nu i hvert fald. Flere spillere spøger i kulissen, så mon ikke vi ser et par brikker mere falde på plads inden sæsonstart?
Foreløbigt sidste brik er landsholdskeeper Stine Moselund. Den rutinerede keeper var med Danmark til VM i 2019. Nu fortsætter hun i Frederikshavn en sæson mere. Efter hun i den foregående sæson, stod måske hendes bedste sæson. Her var hun flere gange kampafgørende for det unge Blackhawks hold.
LÆS MERE: Stærk trio på plads hos Blackhawks
Trænerteamet hos Blackhawks Jan og Michael Berggren siger følgende om Moselund:
– Stine er en vanvittig god målmand. Hun vandt flere kampe for os i sidste sæson og hendes form bare steg og steg. Stine var med landsholdet til VM i Schweiz og forsætter hun med at hæve sit niveau, er hun sikker deltager ved næste VM. Stine er meget seriøs med sin sport og har altid for øje, at blive bedre og dygtigere. Stine blev valgt som kaptajn for holdet; et job som hun klarede helt perfekt. Stine har en fremragende evne til at prikke til sine medspillere og hun ved lige nøjagtigt, hvor langt hun kan gå.
Stine er krumtappen på holdet og vi er utroligt glade for, at hun er klar til en ny sæson sammen med os. Det bliver rigtig godt at se vores målmandsteam udfordre og presse hinanden. Det bliver man kun bedre af.
Dermed ser Frederikshavn Blackhawks trup ud som følger:
Stine Moselund (G)
Madeleine Jacobsen (G)
Sofie Lovén Laursen (G)
Lærke Fosse Hansen
Rebecca Maria Svane Ward
Mia Dahl
Lærke Maigaard
Julie Yde Wilster
Sara Yde Wilster
Tascha Fuglsang
Ditte Søndermølle Larsen
Malene Torp
Mette Marie Nielsen
Helle Grønbech
Katrine Kammann Andersen
Agata Kolesinska-Adamczak
Annika Smith Bengtsson