Målrigt da Hvidovre slog Copenhagen i pokalen

Jannik Trolle med bolden i opgøret mellem Copenhagen FC og Hvidovre Attack FC 19 september 2020. Foto: Thomas Krogh Photography

Copenhagen FC havde tirsdag aften besøg af Hvidovre Attack FC i den næstsidst pokalkvartfinale i denne sæsons pokalturnering. Kampen blev en yderst underholdende affære, hvis man mål på antallet af scoringer.

Første periode blev lige nøjagtig så lige som forventet. Ingen af holdende fik for alvor fat om kampen. Kampbilledet var dog ikke helt som forventet. Hvidovre havde fint styr på bolden og derfor blev Copenhagens presspil heller ikke så godt som håbet for hjemmeholdet.

LÆS MERE: Odfeldt: – Vi brænder for meget

Værd at notere sig fra første periode er at Copenhagens ellers udskældte powerplay, fungerede optimalt i kampens første tyve minutter. Tre mål på tre forsøg. Gæsterne for Hvidovre scorede dog også tre gange og derfor var stillingen 3-3 ved første pause.

Anden periode blev den afgørende periode i kampen. Hvidovre fik justeret detaljer i deres spil, som gjorde at de for alvor fik fat om kampen. I de første ti minutter af anden periode scorede Hvidovre hele fem gange og fik fra 3-3 til 8-3.

Den magt demonstration punkterede kampen fuldstændig og den anden halvdel af perioden blev lidt af en ørkenvandring.

LÆS MERE: Pokaldrama venter tirsdag aften

Hvidovre startede tredje periode på tre kæder, og gav nogle af reserverne tiltrængte spilleminutter i benene. De tre kæder trak dog initiativet og spilovertaget ud af Hvidovres spil. Copenhagen udnyttede muligheden for at komme tilbage i kampen.

Tre gange i løbet periodens første ti minutter scorede Copenhagen og pludselig var der spænding om udfaldet igen. Et par udvisninger til udeholdet gav Copenhagen flere muligheder i powerplay, denne gange svigtede effektiviteten og Hvidovre kunne i stedet lukke til 9-6 i tomt mål.

Dermed følger Hvidovre naboerne fra Rødovre FC med til Pokal Final4 den 16.-17. januar 2021 i Brønderslev.