Martin Lytje: Fungerer bedst med det overordnede ansvar

Foto: Thomas Krogh Photography

For tre år siden sagdeMartin Lytje ja tak til at blive assistent i Benløse Floorball Club, for Jens Hagbarth. Det gjorde han efter at have tilbragt hele sin karriere i Hvidovre Attack FC. Et håb om en mere tilbage trukket rolle, men samtidig et ønske om at arbejde mere resultat orienteret trak den nuværende dame landstræner til Midtsjælland og Benløse.

Floorballportalen.dk har haft en snak med Martin Lytje om de første sæsoner i Benløse:

LÆS MERE: Mathias Glass rykker til SSL!

Min første tid i Benløse, eller de 3 sæsoner indtil nu, kan vel deles op i to halvdele. Den første, hvor jeg kom til som assistent i trænerteamet med Jens Hagbarth, og den anden hvor jeg overtog cheftræneransvaret med David de Fries som assistent. Da jeg kom til, havde jeg brug for en ny floorballudfordring på klubplan efter mange år i Hvidovre, ja faktisk hele min floorballkarriere, og jeg havde brug for at teste mig selv af i et set-up som turde at være ambitiøs og mere resultatorienteret – med alt det indebærer. Derudover ville jeg gerne have et mindre ansvar i den daglige trænergerning, og rollen som assistent gjorde at jeg kunne/skulle fokusere på mere isoleret taktiske og tekniske elementer, samtidig med at have en tæt sparringspartner i Jens, indleder Lytje reflekterende.

Den nye hverdag inspirerede hurtigt Martin Lytje til at give én over nakken i sin nye hverdag:

– Jeg var fra start inspireret af holdets kvalitet, niveauet på træningen og Jens’ energi og vindermentalitet, og der var mange af mine tidligere perspektiver på motivation og indstilling som blev ændret til det bedre. Jeg havde en mere analyserende og tilbagetrukket rolle, hvilket også var idéen og meningen, men det var en paradoksal følelse, idet jeg forsøgte at ”beskytte” mig selv for at blive alt for involveret i spillerne, klubben osv. samtidig med jeg uden at være bevidst om det kunne havde svært ved at eksekvere i den tilbagetrukket rolle jeg havde. Det er alene mit ansvar, at jeg i dag vil sige at jeg underpræsterede som assistent i den periode, og det har gjort mig mere afklaret i dag. Uanset hvad ser jeg tilbage på tiden med stor respekt for Jens, og den finale vi præsterede at komme i.

LÆS MERE: Jesper Roland i Benløse i den kommende sæson

Efter en god første sæson, hvor det blev til en DM-finale i første sæson. Den næste sæson skulle dog vise sig at blive noget mere turbulent. Jens Hagbarth stoppede midtvejs i sæsonen og her blev Martin Lytje nød til at tage over og sætte sig i cheftræner stolen. Her gik det også op Lytje hvordan han nok fungerer bedst:

– Den anden sæson blev en speciel størrelse, hvor jeg overtager cheftrænerposten lige efter nytår ud af det blå. Det var ikke mit ønske på forhånd, men som forsøgt beskrevet før, så var jeg nok ubevidst-bevidst klar over, at jeg fungerer bedst med det overordnede ansvar, og der blev tændt en ild i mig igen, da ja sagde ja til opgaven. Opgaven var jo at gøre et ekstremt talentfuldt hold klar til at gå efter mesterskabet, og jeg vil aldrig glemme den følelse det var at nå den målsætning. Jeg mener det er en af de smukkeste taktiske finaler nogensinde, og jeg er bare ekstremt stolt og glad for at være en del af det mesterskabshold, siger en tydelig stolt Lytje.

– Sæsonen i år, ja den blev noget uforløst, og mon ikke der er fire andre hold, der mener at de havde vundet i år. Det der var at vinde, tog vi rimelig sikkert, med pokalturneringen, og det er jeg meget stolt over lykkes for første gang i klubbens historie.
Hvis jeg skal summe lidt op på min korte refleksion, så har det været en fantastisk tid i Benløse, som også har været en stor personlig rejse – langt udover resultater og floorballnørderi alene.

LÆS MERE: Lytje og de Fries fortsætter i Benløse FC

Oven på tre sæsoner i Benløse, har Martin Lytje og hans makker David de Fries valgt at tage en sæson mere. Den afbrudte sæson gjorde det hele uforløst, der føler trænerteamet i Benløse også at de har meget mere at skulle nå med holdet i den kommende sæson:

– Først og fremmest så vil vi gerne bygge på i forhold til den ramme, vi arbejder ud fra. David og jeg har en masse initiativer og planer for hvordan vi rykker det sportslige set-up, som jeg ser frem til at få omsat til virkelighed. Den vision jeg har for holdet, glæder jeg mig til at arbejde videre på i tæt samarbejde med teamet og truppen. 
Ellers forventer jeg en spændende, og måske endnu mere uforudsigelig, sæson, hvor endnu flere hold reelt og realistisk kan have et mesterskab som målsætning, slutter Martin Lytje.