Mathias Nordmann: – Personlige fejl blev dyre

Mikkel Skov, Søren Holm og Kristoffer Handgaard fra Sunds Seahawks fejrer en scoring mod Frederikshavn Blackhawks i SFL 20/21. Foto: Helge Overgaard

Sunds Seahawks FC skulle onsdag aften forsøge, at hente sæsonens første sejr over Frederikshavn Blackhawks i Select Herre Floorball Ligaen. Trods en god indsats og en føring i starten af 3. periode lykkes det ikke Sunds Seahawks FC, at få skovlen under Frederikshavn Blackhawks, som vandt kampen med 8-5. Cheftræner for Sunds Seahawks FC, Mathias Nordmann, er overordnet set tilfreds med flere ting, men ærgrer sig samtidig over personlige fejl:

– Vi får en skidt start på kampen, hvor Anders Holm må udgå med en mindre skade, han fik på træning i går. Vi kommer igen, og jeg føler, vi får momentum. Dette ændre Frederikshavn Blackhawks ved, at score flere lette mål, hvor det er store personlige fejl, der præger det.

LÆS MERE: Blackhawks sejrede i tempofyldt opgør over Seahawks

Alt i alt en kamp, hvor vi kan være tilfredse med flere momenter af kampen. Vi har flere unge spillere, der laver en god præstation. Vi skaber chancer og formår at få spillet til at køre.

I de hidtidige kampe mellem de to hold har skarpheden, i følge Mathias Nordmann, været den afgørende faktor. Det var ingen undtagelse i onsdagens kamp:

– Vi er desværre ikke kyniske og skarpe nok, hvilket også ses i vores powerplay og 6 mod 5. Vi laver for mange fejl, som burde kunne fjernes.

LÆS MERE: Herreligaen: Onsdagens kampe i tal

Jeg synes, vi laver store fatale fejl i slutningen af kampen, og det er Frederikshavn for gode til at tillade.

Sunds Seahawks FC skal i aktion igen på lørdag, hvor turen går til Strandby. Mathias Nordmanns tropper kan med en sejr i ordinær eller forlænget spilletid sikre sig 2. pladsen i Vest-Kredsen.