Matilde Lundberg: – Jeg er vildt stolt

Foto: Thomas Krogh Photgraphy

Matilde Lundberg er navnet på den kvinde, der har sat flest mål af alle på tavlen i denne sæson. Hun har hamret hele 48 mål i kassen og tilføjet 20 assister, så hun i alt kan notere flotte 68 points i OTTE kampe! Et absurd pointgennemsnit på 8.5.

Hun har været en succes for hendes klubhold Copenhagen FC i et par år efterhånden, hvor det i 2019 kulminerede med et dansk mesterskab. I december var hun så afsted med landsholdet. Her leverede den målfarlige og fysisk stærke center også en rigtig god slutrunde, med fem mål i seks kampe, kan man vel tale om et gennembrud i rødt og hvidt på den store VM scene.

LÆS MERE: AFSTEMNING: Sæsonens damelandsholdsspiller 19/20

Hvis man koger alt ovenstående ned, så kunne Matilde Lundberg Christensen, som hun retmæssigt hedder godt ligne et rigtig godt bud på en Årets Spiller kandidat. Floorballportalen.dk har haft en snak med en landsholdsforwarden om den overståede sæson, udvikling og den kommende sæson:

– Jeg synes, at denne sæson mindede en smule om niveauet og udfordringen fra forrige sæson. Østligaen har været delt lidt i niveau, som har forårsaget, at der har nogle kampe, hvor slutresultatet ikke har været i fokus – men fokus har været på udvikling for begge hold og afprøvning af spilsystemer. Turneringopbygningen har gjort, at vi har mødt flere forskellige hold, end dem vi plejede. indleder landsholdsspilleren og sætter nogle ord på sæsonen, set med personlige briller:

LÆS MERE: OVERSIGT: Så mange spillere blev benyttet i damernes liga i 19/20

– Min sæson på et personlig plan har været at udvikle mig så meget, som muligt, som floorballspiller. Jeg har spillet floorball siden 2014, og derfor føler jeg stadig, at der er mange udviklingsmuligheder. Jeg spiller ved siden af floorball: Field hockey, og der har også været fokus at blive bedre, som hold, hvor vi også har været afsted til Europa Cup i februar (som vi vandt), og så blev vi Danmarksmestre i start marts!! Så der har været rigeligt træning af både floorball og hockey – og derfor er jeg overordnet tilfreds med sæsonen (selvom vi desværre ikke fik lov til at spille den færdig)

Nu venter der så en lang pause, før en ny sæson, med flere kampe venter. Ingen ved rigtig hvor lang pausen bliver, men der er ingen tvivl om at Matilde Lundberg glæder sig til at spille floorball igen og konkurrere med sine holdkammerater:

– Jeg ser fremad mod en sæson, som desværre ligger alt for langt væk. Jeg er vildt stolt over at være topscorer, som i virkeligheden er et resultat af mit holds præsentation over hele sæsonen. Jeg spiller i kæde med nogle piger, som formår at ligge nogle gode pasninger – og på nuværende tidspunkt savner jeg allermest at spille floorball og grine med dem og hele holdet. Jeg krydser fingre for, at vi alle kan spille floorball igen efter sommer – og så må ambitionerne komme derefter, slutter topscoren i Select Floorball Ligaen for damer af.