
Det lettiske medie www.sportacentrs.com har i en længere artikel på deres webside beskrevet hvordan flere unge lettiske spillere har søgt mod vest og mere specifikt Danmark, for at prøve lykken i den bedste række.
To af de lettiske spillere er allerede bekræftet i det nordsjællandske. Både Kristers Kuznecovs og Kristians Janis Rinkevics var i kamp for ligaoprykkerne i weekend.
Kuznevocs og Rinkevics er hhv. 18 og 20 år og nåede kun at spille i den næstbedste række hjemme i Letland inden deres karriere nu fortsætter i Danmark.
Mere interessant er det at websitet også kan fortælle at den lettiske målmand Emils Ziverts også skulle skifte til Rungsted-Hørsholm FK. Ziverts, 19, fik i sidste sæson debut i den bedste lettiske række, hvor han nåede 10 kampe for klubben SK Paraguja.
Det varer nok ikke længe før skiftet offentliggøres da en transfer allerede ligger og venter på den endelige godkendelse på IFFs transferoversigt.