Midtugens dameliga kampe kort

Nicoline i kamp i pokalfinalen 19/20 for Aab Floorball. Foto: Thomas Krogh Photography

Der var to returopgør i vest, og en enkelt kamp i øst, i midtugens kampprogram.

LÆS MERE: Dameligaen: Århus FK – Fr. Havn Blackhawks i tal

Århus FK – Frederikshavn Blackhawks 3-8 (1-2, 0-2, 2-4)

Det var to hold som lige havde mødt hinanden i weekenden.

Denne gang var Århus FK på hjemmebane, og da gæsterne fra Frederikshavn, var uden to af deres helt store profiler, Agata Adamzcak og Annika Bengtsson, ja så var der lagt op til en helt lige kamp.
I kampens første 5 min. kom hjemmeholdet lidt længere frem på banen end hvad Blackhawks havde regnet med, hvilket bringer ÅFK foran 1-0. Blackhawks får derefter bedre styr på kampen, og laver to hurtige mål efter hinanden, dog stadig med ÅFK som en konstant trussel i kontrafaserne.

Hjemmeholdet kom lidt sent ud af omklædningsrummet til 2. periode, hvilket gav en 2 min. udvisning. Her klarede ÅFK frisag, men det var generelt gæsterne der sad på kampen. Igen fik Blackhawks scoret to hurtige mål, og nu havde Århusianerne svært ved at få fodfæste i kampen, og blev mere stressede og frustrerede.

I 3. periode kommer ÅFK på banen med fornyet energi, hvilket giver en reducering til 2-4. Gæsterne fra Frederikshavn havde dog ok styr på kampen, og med scoringer fra mange af deres talenter, fra forskellige kanter, bringer de sig foran 2-7.
Kampen slutter med et straffe til Blackhawks, og ender 3-8. Men absolut en god kamp fra begge hold i højt tempo, og med flotte præstationer.

LÆS MERE: Dameligaen: Onsdagens kampe i tal

Herning Pirates – AaB Floorball 3-9 (1-2, 1-4, 1-3)

I returopgøret mellem Herning og AaB, kom hjemmeholdet meget bedre fra start, end i deres første kamp.
Herning stod super stærkt defensivt, og udfordrede i den grad gæsterne fra Ålborg, og da hjemmeholdet fik tilkendt et straffe efter de 5 min., øjnede de deres chance. Desværre formåede de ikke at udnytte situationen, derimod var det AaB som efterfølgende fik sat to mål ind. Med 3 min. tilbage af perioden, ja så fik Herning reduceret til 1-2, og så var de inde i kampen igen.

I 2. periode sidder AaB på perioden fra start til slut. Her viser gæsterne virkelig deres styrke, og øger føringen til 2-6.
Hernings fysiske forberedelser har dog vist sig at give pote, og i 3. periode fik de lagt lidt pres på gæsterne, men det var AaB som var stærkest. Og selvom at holdet fra Ålborg stadig har lidt svart ved at omsætte chancer til mål, ja så vinder de 3-9, hvilket sjovt nok er samme resultat som i den foregående kamp.

I øvrigt stor ros til de to dommere Lars Bartels og Erik Demi,for en super flot dommer præstation.

Vallensbæk – Herlev FC 0-4 (0-1, 0-1, 0-2)

Det var to rutinerede mandskaber der havde sat sig i stævne onsdag aften.

Herlev skulle bygge videre på deres aftaler, efter den sidste kamp mod Hvidovre, og især kommunikation og afslutninger var i fokus. Hjemmeholdet fra Vallensbæk kan dog ret tit være et svært bekendtskab, da de kender hinanden super godt, så der var lagt op til en god kamp.
Gæsterne fik dog ret hurtigt scoret deres første mål, blot 25 sec. skulle der gå.

Trods den snævre Vallensbæk trup, så kæmpede begge hold i alle 60 min. hvilket gjorde det til en super god kamp.

Vallensbæk var absolut ikke uden chancer og spil, og resultatet kunne sagtens have været anderledes, men det var Herlev som kunne tage hjem med 3 point på kontoen, blandtandet via en flot præstation af deres 17 årige unge keeper Maja Staal.