Mike Trolle skadet under træningslejr

Foto: Thomas Krogh Photography

Höllvikens IBF med danske Mike Trolle Lind, Mathias Toftegaard Glass og Lukas Eldholm har i weekenden været på træningslejr. Det var langt hen af vejen en rigtig god oplevelse for danskerne. Desværre sluttede det skidt for Mike Trolle, der under en intern fodboldkamp brækkede tåen i et solouheld.

Mike Trolle fortæller til Floorballportalen.dk at han er ved godt mod på trods af den brækkede tå. Lægernes anbefaling er at Trolle ikke må løbe i 5 uger, men ellers godt må træne med såfremt det ikke gør ondt:

LÆS MERE: Galleri: Høllvikens IBF på træningslejr

– Jeg må ikke løbe i fem uger, men jeg kan træne, som jeg vil når nu jeg sidder på knæene, bare det ikke gør ondt. Hvis det gør ondt skal den have en til to ugers helt ro og så igang, men stadig ingen løb.

Mike Trolles tå efter uheldet

Det ser derfor ikke helt skidt ud for den danske landsholdskeeper, da Höllvikens IBF går i hal fra den kommende uge, og dermed ligger den fysiske træning bag sig.

Hård men fremragende weekend

Mike Trolle havde følgende kommentar til indholdet i weekenden, der udover skaden var en ved oplevelse for den danske keeper:

– Vi startede lørdagen med at stå tidligt op. Vi skulle være i Skurup kl 8:30. Vi skulle være på en stor gård, og brugte den første tid på at hygge, nyde solen i haven og spille lidt fodbold.

LÆS MERE: Joon Berggren: – Mike Trolle er klar til SSL

– Derefter begyndte den første konkurrence, som var et sindssygt hårdt crossfit inspireret program. Campen var teambuilding, og jeg synes at det var en super weekend indleder Trolle.

Spillerne blev inddelt i tre hold, og det var de tre danske drenge, Mathias Glass, Lukas Eldholm og Mike Trolle, der skulle stå for inddelingen af holdkammeraterne:

– “Danskerne vælger lag” som Joon Berggren(cheftræner for Höllvikens IBF.red) sagde fortsætter Mike Trolle og uddyber konkurrencerne:

– Vi lavede en del konkurrencer, som var alt fra stigegolf til den føromtalte crossfit, og resten af tiden brugte vi på at hygge med god mad, kortspil og lidt mere fodbold. Alt i alt var det bare en skide sjov tur, hvor jeg lærte mine nye holdkammerater bedre at kende, slutter Mike Trolle til Floorballportalen.dk