Nicklas Møller i Vanløse næste sæson

Foto: Thomas Lunau

Nicklas Møller er en de mere rutinerede spillere på det unge Vanløse mandskab. Efter par sæsoner i Benløse FC, som U17 spiller vendte han retur til Vanløse for et par sæsoner siden. Her har Møller været en vigtig brik, der kan spille i de fleste situationer med god kvalitet.

LÆS MERE: Vanløse: Formentlig en spillende cheftræner

I sidste sæson leverede Nicklas Møller fire mål og en assist i de syv kampe han spillede Select Floorball Liga grundspillet før nytår. Om den kommende sæson siger Møller selv til Vanløses Facebookside:

– Jeg er klar til at tage endnu mere ansvar på holdet end jeg har gjort tidligere og vil gerne blive en mere bærende del af et rigtig talentfuldt og dygtigt hold. Jeg ved at vi kan mere end vi har vist, men det tror jeg helt sikkert også de andre hold er bevidste om. Vi har manglet noget erfaring, men det er noget der kommer med tiden og ved at vi har lært meget de sidste sæsoner. Jeg er hvertfald klar til en god sæson med Vanløse floorball.