Nye datoer for dame og herre VM i 2021!

Foto: IFF

Efter det finske floorball forbund havde ansøgt om udsættelse af Herre VM i december måned i år, annoncerede det internationale floorball forbund – IFF at de ville vedtage en ny dato inden september måneds udgang.

En ny dato er nu på plads for herrernes VM, hvor Danmark naturligvis er kvalificeret efter kvalkampene i Frederikshavn tilbage i februar. IFF meddeler at herre VM skal afvikles i Helsinki, Finland 3. – 11. december 2021.

LÆS MERE: Herre-VM udsættes!

Det betyder at damernes VM som oprindeligt skulle være afviklet i samme periode i Uppsala i Sverige nu rykkes, for at de to store begivenheder ikke kolliderer i kalenderen. Dame VM bliver i stedet afviklet 27. november til den 5. december, fortsat i Uppsala.

Dermed er de to største slutrunder i floorball på plads, og landsholdene kan nu begynder at kigge fremad.