
Interessant møde i mellem to B-licens klubber i Select Herre Floorball Ligaens vest-række. Både AaB Floorball og Århus FK har for ikke mere end et par sæsoner siden været del af landets bedste række, men er begge rykket ud af rækken.
Nu er de så tilbage omend det kun er på bagsædet i først omgang, så at sige. Men potentialet er der til at blive en fast del af landets bedste floorballrække igen.
LÆS MERE: Highlights: Rødovre FC – Rungsted-Hørsholm FK
AaB Floorball har spillet to pokalkampe hidtil i sæsonen, uden det dog fortæller så meget om hvor AaB står henne. Både Haubro og Randers blev nedlagt med klare sejre, i begge kampe var det med Jannick Christoffersen i en hovedrolle.
På den anden side af faceoffpletten lørdageftermiddag står Århus FK. Et mandskab som også indeholder flere tidligere ligaspillere, blandt andet har tidligere landsholdsspiller Lars Skytte været en fast del af stammen de sidste mange sæsoner og giver holdet et vigtig skud erfaring og lederskab.
Kampstart: Klokken 15:00 i AaB Hallen
Link til streaming: Vides ikke om kampen streames