Optakt: AaB Floorball – Århus FK

Maria Andersen fra Aab Floorball i en duel mod Anne-Sofie Thaarup fra Århus FK i DM-finalen 2017. Foto: Thomas Krogh Photography

Lørdag d. 5. Dec. kl. 14.00, AaB Hallen.

I sidste weekend var de to hold ude i en ren gyser mod hinanden, der måtte afgøres i overtiden.

AaB havde lidt begynder vanskeligheder i deres sidste kamp, men formåede alligevel at komme bedst fra start. To af holdets profiler Carina Vestergaard og Nicoline Pihl, stod for hele seks ud af de syv mål, som holdet scorede i sidste weekend, i en kamp som bølgede frem og tilbage.

ÅFK er blevet et stærkere hold, hvor det virker til at flere og flere byder ind. Det har de fået vist i deres to sidste kampe, hvor hele holdet kæmpede for hinanden, mod henholdsvis Herning og AaB.

ÅFK trak det længste strå sidste weekend, i duellen mellem de to hold. Så det bliver spændende at se om ÅFK kan hive endnu en sejr over rivalerne fra AaB, eller om hjemmeholdet lige viser at det blot var en enkelt svale, og får sat ÅFK på plads igen.