Optakt: AaB Floorball – Esbjerg Sharks

Esbjerg Sharks' Lucas Ravn med bolden i en kamp mod Sunds Seahawks i SFL 21/22. Foto: Peter Hug

Der er vigtige point på spil når AaB Floorball tager i mod Esbjerg Sharks på hjemmebane i Select Herre Floorball Ligaen.

AaB søger oprejsning efter de tidligere på ugen led et overraskende stort nederlag til Fr. havn Blackhawks 2 på udebane. Værterne kan denne gang stille med et noget bredere mandskab, hvilket vil være et stort plus i forhold til de seneste kampe i ligaen.

Gæsterne fra Esbjerg har holdt en længere pause fra kampe i Select Herre Floorball Ligaen og har kun spillet én pokalkamp siden d. 22/9. Det kan betyde, at vestjyderne skal bruge en periode måske to til, at komme op i gear igen – Om Esbjerg behøver, at ramme deres absolutte topniveau for, at vinde kampen er nok mere usandsynligt.

Kampstart: D. 10/10 kl. 15.00 i AaB Hallen.

Link til streaming: Kampen streames ikke.