Optakt: Århus FK – AaB Floorball

Århus FKs Maria Helander blokerer et skud fra MIchell Knøsen i DM finalen 2017. Foto: Thomas Krogh Photography

Søndag d. 29. Nov. kl. 17.00, TST Aktiv-center.

ÅFK er et hold som stille og roligt bevæger sig i den rigtige retning, og hvor flere og flere byder ind på holdet.

I starten af sæsonen var det Kristine Møller Sørensen, som var en meget vigtig brik på holdet, hvis Århusianerne skulle vinde. Det er hun nu stadig, men ser man på deres sidste hjemmekamp mod Herning, så var der hele syv forskellige målscorere, så der er flere spillere som er ved at træde i karakter.

AaB er et stærkt hold, som ligger på en komfortabel 2. plads i vest med 20 point, hvilket er 10 point mere end ÅFK som nummer 3. De har kun tabt en enkelt kamp mod Blackhawks, et hold som de dog også kun har mødt en enkelt gang.

Holdet består af en masse dygtige profiler på hele banen, som alle gør det rigtig godt.

De to hold har spillet nogle utrolig tætte kampe, i deres sidste opgør, hvor AaB har kunnet trække en snæver sejr med sig, i samtlige af kampene.

Er det denne gang at Århusianer trækker det længste strå, det bliver spændende at se. Det kræver dog nok at de igen får hele holdet med, som de gjorde sidst mod Herning. Men absolut en kamp som kan gå begge veje, mellem to meget lige hold – det bliver helt sikkert et brag af en kamp.