Optakt: Benløse FC – Copenhagen FC

Duel mellem Nicklas Møller fra Vanløse Floorball og Mathias Mortensen fra Benløse FC i SFL 20/21. Foto: Thomas Krogh Photography

Dagens kamp i Dansk Kabel TV Arena blev med et trylleslag lørdag gjort til en kamp uden betydning for stillingen i Select Herre Floorball Liga øst. Vanløse sikrede sig med en sejr over Rødovre den sidste plads i forårets mellemspil.

Derfor er Copenhagen uden chance for at kunne kvalificere sig. Benløse er sikker på førstepladsen og de fire bonuspoints i mellemspillet.

LÆS MERE: Vanløse klar til mellemspillet efter målrig kamp

Forberedelse og udvikling for øje

Selvom kampen er uden betydning i stillingen, så vil begge hold stadig have en hel del at hente i dagens kamp. Benløse skal tættere på at have fundet deres spilkoncept og kædekonstellationer inden det går løs efter nytår.

Gæsterne fra Copenhagen vil gå ind til kampen, med udvikling for øje. Det er ligaens yngste mandskab og de vil helt sikkert gerne ind og forsøge at vinde kampen, med udgangspunkt i den måde de har grebet kampene an på i denne sæson.

Kan man spille lige op med Benløse, vil det give masser erfaringspoint til de unge gutter i Copenhagen, som de kan tage med videre til nedrykningsspillet og den kommende sæson i ligaen.

LÆS MERE: Highlights: Hvidovre Attack FC – Vanløse Floorball

De skal præstere

Mathias Mortensen startede sæsonen stærkt ud, men er gået mere eller mindre i stå i sin produktion. Spillemæssigt levere han stadig en fin indsats, men angribere af hans type måles i scoringer, så Mortensen skal have slebet staven og sat et par mål inden den lange pause i december.

Mathias Hacke Johansson har en vigtig opgave foran sig som træner. Hans hold har ikke noget at spille for, derfor skal han finde nye perspektiver i kampen. Det burde være muligt, hvem vil ikke gerne vinde over de danske mestre?

Sidste tre indbyrdes kampe i ligaen

Copenhagen FC – Benløse FC 2-3 (OT)

Copenhagen FC – Benløse FC 6-10

Benløse FC – Copenhagen FC 4-2