
Begge hold kom godt fra land i deres første kamp i midtugen, med hhv. 5-4 over Copenhagen og 8-2 over Rungsted-Hørsholm FK.
Nu gælder det så første kamp sendt direkte på Sport Live i efteråret, Dansk Kabel TV Arena, hvor Benløse FC tager i mod Rødovre FC. I en match der tegner sig særdeles spændende.
Benløse kom som nævnt afsted med en snæver sejr på 5-4 efter overtid mod Copenhagen, der i den grad spillede deres chance og næsten havde de danske mestre helt nede i sækken med 4-2 lidt over midtvejs i tredje periode. Men et stærkt comeback af hjemmeholdet tvang kampen ud i forlængede spilletid, hvor Benløse vandt.
I Rødovre, havde hjemmeholdet besøg af Rungsted-Hørsholm FK og der var ingen slinger i valsen fra Rødovre, som kom afsted fra den kamp med 8-2 og selvtilliden i top.
Fælles for de to hold er at de begge spiller med en stærk topkæde, hvor næsten alle æg er lagt i samme kurv, så at sige. Benløse har på trods af deres afgange hen over sommeren stadig en relativ fin bredde på de første 10 spillere, hvor Rødovre lige mangler et par mand med samme kvalitet for at kunne matche 100%. Til gengæld er kemien i Rødovres topkæde nok noget bedre, med spillere, som har spillet sammen i næsten tre sæsoner.
Benløse har måtte lave en ny topkæde med afgangene af de tre landsholdsspillere Daniel MacCabe, Daniel Nygaard og Jesper Roland.
Kampstart: Klokken 14:00 i Dansk Kabel TV Arena
Link til streaming: Vises direkte på Sport Live fra klokken 13:50