Optakt: Benløse FC – Rødovre FC

Frederik Stigaard afslutter for Benløse FC i mod Hvidovre Attack FC i SFL 20/21. Foto: Thomas Krogh Photography

Sidste match i Select Herre Floorball Ligaens østlige række, når Benløse FC tager i mod Rødovre FC i en tom Dansk Kabel TV Arena, der onsdag aften ikke bliver fyldt med tilskuere, grundet de nye Covid-19 restriktioner.

En kamp med perspektiv

Der er ikke noget at spille for, for nogen af holdene i forhold til tabellen. Benløse er klar til mellemspillet og Rødovre skal spille kvalifikationsspil for at blive i Select Floorball Ligaen.

På trods af den relativt lange julepause der venter forude, vil begge hold nok alligevel forsøge at angribe kampen, med øje for det fremtidige perspektiv.

LÆS MERE: Head-2-Head: Benløse FC – Rødovre FC

Benløse skal have justeret detaljer til i special teams, samt andre taktiske aspekter, som skal sidde i skabet, når der efter nytår skal spilles 10 kampe om at komme med i semifinalerne.

For Rødovres vedkommende gælder det om at have fuldstændig styr på de defensive aftaler, da man ikke møder lige så stærk modstand i kval-spillet, så der nok skal blive masser af mulighed for at spille offensivt.

De skal præstere

Frederik Stigaard var at finde i første kæden i de første kampe af grundspillet og er siden rykket lidt rundt og op og ned i Benløses line up. Stigaard skal vise sig frem i sidste match inden det bliver rigtig alvor, så Martin Lyjte kan se han har et vigtigt våben i den hårdt arbejdende forward.

August Mathiassen er det næste store talent fra Rødovre FC, som venter på at bryde igennem muren i Select Herre Floorball Ligaen. Den kun 18-årige back har leveret stabilt igennem det meste af sæsonen. Vigtigt at han viser hvad han har samlet sammen af erfaring igennem de sidste par sæsoner, i en kamp, hvor Rødovre formentlig vil skulle forsvare en del.

Sidste tre indbyrdes kampe i ligaen

Rødovre FC – Benløse FC 3-6

Rødovre FC – Benløse FC 2-5

Benløse FC – Rødovre FC 5-2