Optakt: BFC Vendsyssel – Sunds Seahawks

Mads Poulsen fra BFC Vendsyssel og Anders Tengnagel fra Frederikshavn Blackhawks i SFL 20/21. Foto: Helge Overgaard

Det er et svært matchup for det unge BFC Vendsyssel der venter lørdag eftermiddag, når Sunds Seahawks kommer på besøg.

Sidst de to hold mødtes vandt Sunds simpelt med 17-2 og det ligner ikke at det bliver så meget anderledes i dag.

De små detaljer tæller

Det mest sandsynlige er at resultatet er givet på forhånd, en storsejr til Sunds. Derfor skal begge hold ændre fokus i forhold til at få noget ud af kampen på det mere konstruktive plan.

For hjemmeholdet BFC Vendsyssel handler det om at få en masse succesoplevelser undervejs i kampen. De vil nok kun føles som små succeser, men alt tæller for et hold der i deres situation.

Det samme vil gøre sig gældende for Sunds. De er sikre på de nok skal vinde kampen, så for at de får noget med fra kampen, vil fokus ligge på at få sat nogle gode angreb sammen og sendt en masse unge spillere i kamp.

De skal præstere

Mads Poulsen har vist lidt potentiale i de første kampe for Vendsyssel. Den unge forward har scoret to mål i sæsonen og kan han tilføje et enkelt eller to mere i en kamp mod Sunds, vil det være med til at skubbe til hans udvikling i fremtiden.

Kristian Gadegaard har fået masser spilletid i ligaen i denne sæson og spillede blandt andet en godkendt kamp mod Blackhawks senest, til trods for nederlaget. Gadegaard skal fortsætte med at levere offensivt og bygge på defensivt, og det er der gode muligheder for i en kamp som denne.

De tre seneste indbyrdes kampe i ligaen:

Sunds Seahawks – BFC Vendsyssel 17-2

BFC Vendsyssel – Sunds Seahawks 5-8

Sunds Seahawks – BFC Vendsyssel 9-5