
Sidste gang de to hold mødtes førte Copenhagen med 4-2 sent i kampen, men det unge mandskab fra Valby måtte se de danske mestre løbe afsted med sejren efter overtid, da Simon Møller afgjorde.
Copenhagen FCs cheftræner Jori Tamminen, har egentlig været tilfreds med spillet, men erkender også at de sidste marginaler mangler at rulle Copenhagens vej for at få den forløsende sejr indtil nu i sæsonen. Det kan måske vende lørdag eftermiddag, når Benløse igen er modstanderen.
Benløse kommer ind til kampen med selvtilliden i orden. Tre sejre er det blevet til for de forsvarende mestre og en aktuel placering, som nummer to i stillingen, med 8 points. For hver kamp der går, vil Benløse genvinde lidt af det tabte, efter den åreladning af klassespillere de har måtte se i sommerpausen.
Der er nok ikke nogen tvivl om, der kan udspille sig en særdeles spændende match lørdag eftermiddag i Gl. Valby Hal, for Copenhagen havde helt tydeligt noget der virkede mod Benløse sidste gang de mødtes, og mon ikke de vil forsøge noget af det samme og håbe at det denne gang er nok til en tiltrængt sejr.
Kampstart: Klokken 16:00 i Gl. Valby Hal
Link til streaming: Copenhagen FC – Benløse FC