Optakt: Esbjerg Sharks – Sunds Seahawks

Esbjerg Sharks' Lucas Ravn med bolden i en kamp mod Sunds Seahawks i SFL 21/22. Foto: Peter Hug

Revanche for Esbjerg Sharks, når de på hjemmebane tager i mod Sunds Seahawks, der for to uger siden vandt samme sted med 15-2. Selvom Sunds er klare favoritter, bliver det dog interessant, nu hvor sæsonen er kommet igang, om Esbjerg har fået justeret deres indbyrdes aftaler til.

Esbjergs cheftræner Peter Hug har siden sæsonstarten proklameret at Esbjerg, kommer aldrig til at pakke sig, han ønsker at oprykkerne skal spille med en offensiv tilgang til spillet, og spille underholdende floorball efter omstændighederne.

Den tilgang kan man som iagtager kun bifalde. Esbjerg har fået en fin start på sæsonen, der udover det store nederlag til Sunds i sæsonpremieren, har budt på to sejre over to B-licens mandskaber, som det vestjyske hold i sidste sæson spillede relativt lige med.

I den anden lejr har Sunds ikke spillet nogen kampe siden sæsonåbneren mod Esbjerg, og derfor skulle det blive ret tydeligt at se, om hjemmeholdet har rykket sig nærmere midtjyderne der på papiret har et rigtig godt hold. Sunds vil uden tvivl tage taktstokken fra kampens start og forsøge at dominere Esbjerg med boldtempo og bevægelse, nøjagtig som i første kamp.

Kampstart: Klokken 19:30 i EFI-Hallen

Link til streaming: ESBJERG SHARKS – SUNDS SEAHAWKS