Optakt: Frederikshavn Blackhawks – Benløse FC

Jonthan Velgaard fra Frederikshavn Blackhawks forsøger at stoppe Milan Adam fra Benløse FC i SFL 20/21. Foto: Thomas Krogh Photography

Kampen om førstepladsen i mellemspillet står i mellem Frederikshavn Blackhawks og Benløse FC. Netop de to mandskaber mødes i denne uges TV-kamp på Sport Live søndag eftermiddag.

Frederikshavn vandt de to holds første inbyrdes opgør i mellemspillet med 5-4 i en helt tæt match der først fandt sin vinder 5 minutter før tid, da Nicolai Flyvholm sendte et frislag langs halgulvet og ind bag Emil Brixager i Benløsemålet til 5-4.

Hvis Benløse skal snuppe førstepladsen i mellemspillet og dermed muligheden for at vælge modstander i semifinalen, kræver det en sejr i ordinærtid på to mål eller mere. Ikke en umulig mission, men omvendt skal marginalerne nok være med det midtsjællandske mandskab. Frederikshavn har ikke tabt en hjemmekamp i mere end tre år.

I starten af denne uge meddelte de tre landsholdsspillere Daniel Nygaard, Daniel MacCabe og Jesper Roland at de fra den kommende sæson skifter til Höllviken i Sveriges næstbedste række Allsvenskan. Spændende om den melding skaber lidt uro i Benløsetruppen. Der var umiddelbart ingen tegn på det i midtuge kampen mod Hvidovre, hvor Benløse snuppede en sikker 6-2 sejr.

Frederikshavn vil helt sikkert gerne sende endnu et statement afsted mod Benløse med en sejr mere i det indbyrdes regnskab. De to hold vil med stor sandsynlighed stå over for hinanden i DM-finalen d. 6 juni i Helsingør, og derfor vil der også være et mentalt spil i mellem de to hold allerede.

Det forventer vi: En kamp i meget højt tempo, men mange fysiske dueller, der kan udvikle sig til spilvendinger og farlige kontrachancer. Frederikshavn afventede Benløse sidst de to hold mødtes, men spørgsmålet er om det ikke bliver omvendt denne gang, med Benløse som det lidt mere afventende hold?

Statistikkerne: Frederikshavn lukker lidt over 3 mål ind bagude i snit i deres kampe i mellemspillet, så selvom kampen bliver tæt og relativ målfattig vil det ret sikkert komme til at kræve mere end tre mål til at vinde kampen for Benløse. Omvendt lukker Benløse selv lidt over fire mål ind i snit, så en kamp på marginaler også på dette parameter.

Historikken: Det blev til en smal 5-4-sejr senest til Frederikshavn Blackhawks i Dansk Kabel TV Arena det den kamp, som er mest relevant at hive frem da tidligere opgør ligger over et år tilbage.

Hold øje med: Frederik Nielsen var skarp og leverede to klassemål senest de to hold mødtes. Nielsen har i det hele taget spillet en rigtig stærk sæson, forvent at se Frederik Nielsen med en masse offensive aktioner. Hos Benløse skal der komme offensive bidrag fra rutinerede Mathias de Fries, der også har en vigtig rolle i powerplay for Benløse.

Skader/karantæner: Kasper Dahl, Mark Bek og Emil Brixager var ude for Benløse i onsdags mod Hvidovre. Emil Brixager er på vej tilbage efter en skade, og spændende at se om han er klar til kampen søndag eftermiddag. Frederikshavntræner Andreas Glad har en stor trup at vælge fra, men umiddelbart er der ingen status på om der skulle være skader i truppen.

Streaming/TV: Kampen spilles i idrætshallen i Arena Nord kl. 14:00, uden tilskuere. Kampen kan ses direkte i TV på Sport Live.