Optakt: Hafnia FC – Benløse FC

Malou Forland fra Hafnia FC med bolden i pokalsemifinalen mod Frederikshavn Blackhawks 19/20. Foto: Thomas Krogh Photgraphy

Lørdag d. 21. Nov. kl. 16.30, Sundbyhallen.

Her er tale om to hold, som i den grad er utrolig tætte på hinanden.

Hafnia viste flotte takter i deres sidste pokalkamp mod Rødovre, en kamp som de blot tabte med et enkelt mål. Holdet har valgt at fortsætte i ligaen, så det er et hold der er gået fra at være et “hyggehold”, til at blive en brik i kampen om slutspillet.

LÆS MERE: Optakt: Rødovre FC – Hvidovre Attack FC

Benløse har ligeledes et stærkt hold, hvor en stor del af truppen består af unge talenter, og hvor især keeperposten er godt besat. Holdet er ligeså opsat på at indtage 4. pladsen, og derved komme i slutspillet.

Dette er igen en af rundens helt lige opgør, hvor den sidste slutspilsplads nok allerede er på spil, hvor vinderen af denne kamp, kan tage et stort skridt videre til den sidste slutspilsplads.

LÆS MERE: Optakt: Copenhagen FC – Rungsted-Hørsholm

Vi har fået en kort kommentar fra Benløse’s træner Henrik Sørensen, om hvilke tanker han har om kampen:

– Efter to nederlag til Rødovre og Hvidovre, hvor vi var godt med i store dele af kampene, så skal vi til at vinde nogle kampe, hvis vi skal være med om fjerdepladsen.

– Vi ved at vores kampe mod Hafnia er tætte, og at de er løbe stærke, så vi skal prøve at se om vi kan få tempoet ned, samt være bedre til at få scoret på vores chancer.