Optakt: Herning Pirates – Frederikshavn Blackhawks

Herning Pirates mod Aab Floorball i 2020/2021 sæsonen. Foto: Herning Pirates

Lørdag d. 28. Nov. kl. 12.00, Sportscenter Herning.

Herning har fået tilgang af nogle spillere fra deres venskabsklub Snejbjerg Snipers. Man må sige at det er tiltrængt, for de har generelt stået med en meget smal trup, med blot 1-2 udskiftere.
Holdet er et rigtigt fighter hold, som aldrig giver op, også selvom at det ser lidt sort ud.

Frederikshavnerne har i den grad fået et super stærkt hold, bestående af en masse dygtige unge talenter, samt nogle meget rutinerede spillere.
Holdet har da heller ikke tabt en eneste kamp endnu, de er virkelig godt kørende.

LÆS MERE: Michael Berggren: – Vi ser frem til, at komme i gang igen

Herning har i deres sidste indbyrdes kampe, været gode til at finde vej til Blackhawks mål. Bare i deres sidste to kampe, er det samlet blevet til 14 mål til Piraterne, så det er ikke umuligt for dem at score på Blackhawks.

Trods de mange mål, deres stærke fighter evne, og gode fysik, så bliver Frederikshavnerne nok igen en for stor mundfuld for Herning, men lad os nu se.