Optakt: Hvidovre AFC – Hafnia FC

Hvidovres anfører Christina Larsen med bolden i mod Rungsted. Foto: Hvidovre Attack FC

Søndag d. 29. Nov. kl. 13.30, Avedøre Idrætscenter.

Hvidovre havde det svært i deres sidste kamp ude mod Rødovre, en kamp som Rødovre vandt 3-0, trods det at Hvidovre stillede med stærkeste opstilling.

Hvidovre har en dygtig og bred trup, med en god blanding af unge samt rutinerede spillere. Holdet er rigtig gode til at få spillet bolden rundt, hvilket måske også kan være deres svaghed en gang i mellem, idet de nogle gange vælger pasningen i stedet for afslutningen.

LÆS MERE: Michael Møller: – Tæt og underholdene kamp i vente

Hafnia har fået forstærket holdet med to Vanløse spillere, efter opdelingen af øst rækken. Og i deres sidste vigtige kamp hjemme mod Benløse, viste en af deres nye spillere Stine Dahl storform, bl.a. med to mål.
Holdet køre i højeste gear fra start til slut, der bliver i den grad sat tempo på når de er i aktion.

Hvidovre skal være oppe på tæerne i denne kamp, hvis de ikke skal tabe, da Hafnia er utrolig gode i deres omstillinger, hvor spillet plejer at køre frem og tilbage.

Omvendt så skal Hafnia lukke godt ned for Hvidovre’s pasningsspil, hvis de skal hive en sejr hjem.

Kan Hvidovre modstå Hafnia’s pres i 60 minutter, det bliver spændende at se. For måske står de to hold slet ikke så langt fra hinanden, og placeringen om 3. pladsen er lige pludselig i spil.