Optakt: Hvidovre Attack FC – Copenhagen FC (TV-kamp)

Jonathan Carlsen fra Copenhagen FC med bolden i mod Hvidovre Attack FC I SFL 20/21. Foto: Thomas Krogh Photography

Sikke en TV-kamp der venter os torsdag aften i Select Herre Floorball Ligaen, når Hvidovre Attack FC tager i mod Copenhagen FC kl. 21.00 på Sport Live.

Hvidovre er storfavoritter, men havde i seneste indbyrdes opgør store problemer med Copenhagen de første to perioder. Inden de i tredje periode trak fra og vandt 11-6.

LÆS MERE: Head-2-Head: Hvidovre Attack – Copenhagen FC

Hvem vil det mest?

Begge hold har hårdt brug for point i den meget tætte kamp om de sidste to pladser i mellemspillet, som afvikles efter nytår. Hvidovre er favoritter og må forventes at gå med Benløse over i mellemspillet, da de fortsat mangler to kampe i mod Rødovre blandt andet.

Men torsdag aften er det Copenhagen, som står på den anden side og det unge Valby-mandskab fik en stor skideballe efter nederlaget til Rødovre for to uger siden. Indsatsen var ikke god, og den bliver bedre er cheftræner Mattias Hacke Johansen sikker på.

Copenhagens chance er at de vil det mere end Hvidovre. Kan de tage Hvidovre på sengen, med en stærk arbejdsindsats og masser energi, kan der være muligheder for point.

Hvidovre må ikke undervurdere Copenhagen, og det bør de heller ikke med tanke på seneste opgør.

LÆS MERE: Hacke: – Det bliver en tæt kamp

De skal præstere

Lucas Madsen spiller center i 2.kæden for Hvidovre. Han skal være det vigtige bindeled i kæden, som også skal producere, så ikke alt offensivt fokus ligger på 1.kæden. Kommer Madsen igang, kan det give Hvidovre-holdet et vigtig boost.

Jonathan Carlsen har ikke produceret, som man kunne forvente at den talentfulde forward. Hans gode overblik og spilforståelse har han ikke kunne drage kapital af endnu for alvor. Copenhagen har brug for at Carlsen rammer topniveau i en kamp de allerhelst skal vinde.

Sidste tre indbyrdes kampe i ligaen

Copenhagen FC – Hvidovre Attack FC 6-11

Hvidovre Attack FC – Copenhagen FC 10-5

Copenhagen FC – Hvidovre Attack FC 4-5 (OT)