
Herlig duel vi får serveret til aftenkaffen, når Hvidovre Attack FC møder Vanløse Floorball. De to hold leverede et par drabelige dueller i sidste sæsons grundspil, og hvorfor skulle det ikke fortsætte i aften?
Udeholdet Vanløse Floorball har fastholdt hele truppen plus de har tilsat Gustaf Wiklund, så det ligner igen et solidt hold fra den lilladel af Damhussøen, hvor Nicolai Børner i sidste sæson trådte helt frem på scenen med en fremragende sæson offensivt.
Han blev godt bakket op af de to Sjöstedt-brødre der begge gjorde en god figur og var vigtige på hver deres måde i løbet af sæsonen, hvor Fredrik Sjöstedt blev kåret til efterårets profil her på Floorballportalen.dk.
Hjemmeholdet Hvidovre Attack FC råder igen over landsholdsbacken Jannik Trolle og det skal blive spændende at se hvordan Trolle kan gå ind og løfte Hvidovre-holdet sammen med Frederik Kobberup der i sidste sæson spillede sin bedste sæson og fortjent kom på årets hold.
Kampstart: Klokken 20:00 i Avedøre Idrætscenter
Link til streaming: Hvidovre Attack FC – Vanløse Floorball