Optakt: Rødovre FC – Frederikshavn Blackhawks

Jannik Dalkvist fra Rødovre FC scorer mod Anders Kjær fra Frederikshavn Blackhawks i SFL 18/19. Foto: Thomas Krogh Photography

Hvor tæt bliver mellemspillet egentlig i denne sæson? Det kan vi muligvis få en god indikation af, når Rødovre FC får besøg af Frederikshavn Blackhawks lørdag eftermiddag.

Frederikshavn er af mange udråbt til at være holdet til at slå i denne sæson, og nordjyderne har da indtil nu heller ikke skuffet på banen. Men nu gælder det landsdækkende mellemspil, hvor modstanden skærpes og intensiteten øges i alle nærkampe.

LÆS MERE: Andreas Glad: – Jeg har en god fornemmelse

Rødovre FC oprustede ganske betragteligt inden denne sæson. Det tog dog lige nogle kampe i grunspillet, før det rigtig begyndte at spille for vestegnsmandskabet, der kommer ind til denne kamp med 6 sejre i træk.

Interessant skal det blive at finde ud af hvor langt ind i kampen Rødovre kan matche den intensitet Frederikshavn kommer med. Det bliver ret sikkert med tre rullende formation cheftræner Andreas Glad indleder opgøret med og det vil straks teste Rødovres bredde.

Bredden i Rødovre er blevet bedre set over de sidste to sæsoner, men der er ikke helt materiale nok til at have tre kæder i spil hele tiden. Derfor kunne det godt ligne en nøgle for Niklas Nordh og Rødovre, hvis de kan bringe en tredje angrebsformation ind i kampen undervejs, for at give et ekstra hvil til især Rødovres førstekæde, som har været rigtig stærk igen i denne sæson.

I Frederikshavn har man en stærk centerduo i brødrene Kasper og Emil Kajgaard der begge var med landsholdet til VM i december. De to brødre dominerer banen på hver deres måde, hvilket vil tvinge Rødovre til at være omstillingsparate, uanset hvilken kæde de har på banen.

LÆS MERE: Rutinerede altmuligmand træner med i Rødovre

Ved Pokal Final4 i 2021 mødtes de to hold i semifinalen og her gav Rødovre, Frederikshavn kamp til stregen, og den kamp vil nok blive brugt som motivation i Rødovre, for at booste selvtilliden endnu mere inden kampen.

Rødovre har ingen points med over i mellemspillet, hvor imod Frederikshavn har 4, derfor vil et eller flere points i denne kamp til hjemmeholdet virkelig pynte i mellemspillets første runde.

Kampstart: Klokken 14:30 i Rødovre Stadionhal

Link til streaming: Rødovre FC – Frederikshavn Blackhawks