Optakt: Rødovre FC – Vanløse Floorball (TV-kamp)

Foto: Thomas Krogh Photography

Torsdag aften er der igen TV-kamp på programmet når SPORT LIVE blænder op for floorball fra Herreligaen. Det bliver et lokalopgør, når Rødovre FC og Vanløse Floorball skal duellere. Desværre bliver det også uden tilskuere.

Det er Rødovre FC, som har valgt at lukke for tilskuere til alle klubbens hjemmekampe i den kommende tid, grundet Covid-19.

Hvem er kommet længst siden sidste sæson?

Rødovre og Vanløse sluttede helt lige i sidste sæsons grundspil, da begge hold vandt en kamp i mod hinanden. Begge kampe var helt tætte og derfor er det nærligggende at stille spørgsmålet, hvem af de hold er kommet længst i udviklingen af deres trupper siden sidste sæson?

Vanløse Floorball må påtage favoritværdigheden. Vanløse slog Copenhagen FC i sidste weekend i en ganske underholdende kamp, der dog også viste at der fandtes flere åbninger i Vanløses defensiv.

Rødovre vil formentlig forsøge at tage noget af tempoet ud af kampen og tålmodigt bygge deres spil op, når de er på bolden, i et forsøg på at tage toppen af Vanløses “kaos-floorball”, hvor der hele tiden bliver spillet meget direkt med og uden bold.

De skal præstere

Andreas Kleczewski var også vores profil i weekendens kamp for Rødovre. Her kom Rødovre aldrig i kamp grundet Covid-19 og derfor skal den danske landsholdsspiller i fokus i denne vitale kamp. Kleczewski har stærke afsluninger og har tidligere været anfører for holdet, derfor skal han sætte et mål eller to og vise vejens for sine yngre holdkammerater.

Nicklas Møller sad ude i Vanløses første ligakamp mod Benløse, men var tilbage i weekenden mod Copenhagen. Her leverede han den afgørende assist til Nicolai Børners game winning goal. Den indflydelse skal Møller gerne have igen. Næsten alle mål er kommet fra “svenskerkæden”, men kan Vanløse mål fra alle deres tre kæder, så får Rødovre det svært torsdag aften.

Sidste tre indbyrdes opgør i ligaen:

Rødovre FC – Vanløse Floorball 6-8

Vanløse Floorball – Rødovre FC 6-5

Rødovre FC – Vanløse Floorball 3-2