
Herreligaens mellemspil forsætter lørdag eftermiddag, efter endnu et “hul i kalenderen”. SEIF Tornados har hjemmebane mod Benløse FC, i en kamp logisk set har Benløse i en favoritrolle.
Der er ingen tvivl om at Benløse nok har forberedt sig noget bedre på SEIF i denne omgang, end de gjorde senest de to hold mødtes. Der var det faktisk ved at ende med at det undertippede Tornados-mandskab rendte afsted med det hele i en kamp der der så et kæmpe comeback på hele fem mål fra SEIF, inden Benløse fik sat proppen i.
Benløsebussen er kørt afsted fra Ringsted lørdagmorgen og foran den venter en god lang bustur på 5 timer. Spændende om Benløse kan undgå de klassiske busben i kampens indledning, når et opsat SEIF-hold formentlig vil komme blæsende fra første fløjt, for at forsøge at overrumple favoritterne.
Benløse har dog meldt ud på deres hjemmeside at de er stort set i stærkeste opstilling på spillersiden. Kun Mark Bek er væk. Til gengæld er Emil Brixager ude det har han været i nogle uger, og det har givet chancen til Jonas Mønsted der har fået en masse vigtige spilleminutter.
Der kan måske ligge en rigtig spændende målmandsduel og lure. Casper Eiersted i Tornados-målet kan godt matche Mønsted og det skal derfor blive spændende, hvis kampen bliver lige, om en af de to unge keepere kan gøre en forskel for sit hold.
Det forventer vi: Benløse kommer til Frederikshavn for at hente tre points og derfor vil de også gå ind forsøge at tage initiativet, for at undgå for mange overraskelser i løbet af kampen fra hjemmeholdet. Kampbilledet vil blive med Benløse på bolden og Tornados med fuldfart over stepperne, når kontramulighederne byder sig.
Historikken: De to hold mødtes i Dansk Kabel TV Arena for ikke så lang tid siden. Her førte Benløse 6-1, men måtte se den føring blive udlignet. Det lykkedes dog Benløse at hive en 9-6 sejr hjem, med hiv og sving.
Statistikken: SEIF Tornados har i deres fire kampe i mellemspillet lukket 8 mål ind i snit, og på den anden side har Benløse scoret 8 mål fremad i snit. Så der ligger en tendens her der skal brydes hvis Tornados skal have en sejr, da hjemeholdet selv kun producerer 5,5 mål fremad banen.
Hold øje med: Casper Eiersted skal være på toppen for Tornados i dag. Han fik ikke meget hjælp i pokalsemifinalen i mod Hvidovre forrige weekend. Forsvaret skal steppe up, for at give Eiersted mulighed for at præstere på max. Daniel MacCabe bliver en vigtig defensiv nøgle for Benløse i dag. Der skal være styr på defensiven hos Benløse, så ikke man tillader 6 baglæns mål igen, slet ikke med Emil Brixager ude.
Skader/karantæner: SEIF var i stærkeste opstilling for 14 dage siden i pokalsemifinalen mod Hvidovre, og det ligner også fuldt hold for lørdag eftermiddag. Hos Benløse må man undvære Emil Brixager, landsholdsmålmanden har været ude i nogle uger efterhånden. Også Mark Bek og Kasper Dahl er ikke med i bussen til Frederikshavn.
Streaming/TV: Kampen spilles kl. 15:00 i Strandby Fritidscenter, men uden tilskuere. Kampen streames og du kan se den lige her.