Optakt: SEIF Tornados – Frederikshavn Blackhawks

Frederikshavn Blackhawks mod SEIF Tornados i SFL 20/21. Foto: Helge Overgaard

Søndag eftermiddag blev en historisk en af slagsen for SEIF Tornados, der trådte ind til deres første slutspils kamp i klubbens historie og vandt den. Sejren kom over et ramt Hvidovre-hold, der måtte se sig slået 6-5.

LÆS MERE: Highlights: Hvidovre Attack FC – SEIF Tornados

Nu gælder det så første hjemmekamp for Tornados der byder storebror i Frederikshavn velkommen, når Blackhawks kommer besøg.

Det er udeholdet, som er kæmpe favoritter. Især med tanke på at Tornados formentlig stadig er ramt af vigtige fravær, nøjagtig, som de var det i weekendens match.

Blackhawks vandt en flot og tæt match på udebane i mod Benløse FC, søndag eftermiddag og fik bekræftet at deres form, er hvor den skal være, nu hvor sæsonen er gået ind i den afgørende fase.

LÆS MERE: Mark Reinert: – Det tidlige føringsmål var altafgørende

Det forventer vi: Blackhawks kommer til at trykke Tornados tilbage på banen, med deres dynamiske spillestil, hvor tre kæder ruller på. Tornados skal ud og finde de små åbninger Blackhawks kommer til at give.

Historikken: Det er dyster læsning for Tornados, når man ser på de to holds indbyrdes opgør i denne sæson: 12-4, 9-0 og 9-3 alle i Blackhawks favør. Tornados skal ud og finde bjergbestigerskoene frem, for det bliver noget af en opgave der venter det unge mandskab.

Hold øje med: Rasmus Larsen spillede en stor kamp for Blackhawks i mod Benløse, hvor unge Larsen blandt andet scorede det vigtige 4-4-mål i undertal. Hos Tornados stod unge Noa Læsø knivskarpt mod Hvidovre, og netop fraværet af rutinerede spillere, kan give mere plads til “fri leg” for de unge.

LÆS MERE: Herreligaen: Hvidovre Attack FC – SEIF Tornados i tal

Skader/karantæner: Hos Tornados forventes det fortsat at Kris Jensen, Kevin Puhlmann, Lukas Adamczak, Andreas Nygaard og Jeppe Hansen alle sidder ude. Hos Blackhawks har Mads Larsen og Jacob Strøm begge manglet i de to første kampe i mellemspillet.

Kampen starter kl:20.00 i Strandby Fritidscenter. Du kan streame kampen live HER!