Optakt: SEIF Tornados – Sunds Seahawks

Foto: Thomas Krogh Photography

Sidst de to hold mødtes vandt Sunds 7-1. Men det var i Multicenter Sunds, nu hedder lokationen Strandby Fritidscenter og dermed har SEIF Tornados hjemmebane.

Sunds dominerede senest, men havde problemer med at få bolden ind bag en stærkt spillende Frederik Røhl-Grønbech i Tornados målet, det må man forvente at Sunds kommer med ambitionen om at gøre bedre i denne kamp.

Aggressiv start mod busben

En nøgle for SEIF Tornados til at komme godt fra start i kampen, kan være at gribe kampen særdeles aggressivt an. Sunds har en længere bustur i benene op til kampen, og måske kan et højt energi niveau fra hjemmeholdet skabe lidt usikkerhed hos favoritterne.

Tornados skal i hvert fald forsøge at finde momenter, hvor de muligvis kan overraske Sunds. Hvis gæsterne fra start får lov at diktere kampen, vil deres bedre pasningsspil langsomt kvæle de unge gutter fra Tornados.

Seahawks har to kæder der kan spille på næsten samme niveau og derfor vil en stærk disciplin i forsvarsspillet være noget som står øverst på Tornados-træner Mark Reinerts ønskeliste til dagens match.

De skal præstere

Casper Eiersted får formentlig chancen fra start i Tornados-målet efter hans fine indhop i TV-kampen mod Frederikshavn Blackhawks senest. Eiersted skal op og ramme absolut topniveau, for at give hans hold bare en lille mulighed for sejr.

Mads Jespersen får en vigtig rolle for gæsterne. Bolden skal flyttes hele tiden, når Sunds er på bolden, så Tornados ikke får tid til at få luft, når kampen ruller. Ofte som bagerste mand i opspillet skal Jespersen sørge for at fordele bolden og byde sig til langs banderne, når Sunds får bolden dybt på Tornados.

Sidste tre indbyrdes opgør i ligaen:

Sunds Seahawks – SEIF Tornados 7-1

Sunds Seahawks – SEIF Tornados 8-2

SEIF Tornados – Sunds Seahawks 1-9