Optakt: SEIF Tornados – Vanløse Floorball

Nicolai Børner og Dennis Sjøstedt fejrer en scoring i en kamp mod Rødovre FC i SFL 20/21. Foto: Thomas Lunau

Rigtig spændende matchup vi får os lørdag eftermiddag, når der fløjtes op til kampen i mellem SEIF Tornados og Vanløse Floorball i Strandby Fritidscenter kl. 16:00.

LÆS MERE: Optakt: Frederikshavn Blackhawks – Hvidovre Attack FC

Opgøret bliver ekstra interessant, efter SEIF Tornados flotte udesejr over Hvidovre Attack FC i sidste weekend. Det betyder at så længe Sunds Seahawks sidder ude, at de to mandskaber har rigtig gode muligheder for at spille sig i en semifinale.

Derfor bliver kampen altså voldsomt betydningsfuld, fordi der SKAL tre points på kontoen i det indbyrdes regnskab. De to tre’ere fra hhv øst og vest grundspillet ligner et rimelig lige matchup, hvis ikke det var på grund af Tornados fravær og Vanløses imponerende spillemæssige udvikling.

Vanløses måde at angribe kampene på igennem hele sæsonen har ikke ændret sig uanset modstander. Derfor skal Tornados være klar til at blive mødt af den lilla hvirvelvind, når de har bolden.

Spændende hvordan Tornados takler en lilla-tornado?

LÆS MERE: Nicky Kraul og Sofus Nielsen tager en sæson mere i Vanløse Floorball

Det forventer vi: Det bliver formentlig et opgør med fuldfart på. Begge mandskaber kan godt lide at spille fremadrettet og fokusere mere på offensiven end defensiven. Det betyder dog ikke nødvendigvis at der kommer mange mål, men en masse nærkampe og dueller er garanteret.

Historikken: De to hold har aldrig mødt hinanden før, men fælles for begge hold, er at de sluttede begge på en tredje plads i deres to regionale rækker og de er begge med i mellemspillet for første gang i de to klubbers historie.

Statistikken: Vanløse har scoret hele syv mål i snit fremad i deres tre første kampe, det er imponerende, når man tænker på de har mødt Frederikshavn, Hvidovre og Benløse på udebane. SEIF Tornados kan derimod kun præstere 4 mål i snit fremad i deres to første kampe.

Hold øje med: Nicolai Børner har lavet imponerende 12 points i sit holds første tre kampe. Børner er brandvarm og ham skal både Tornados og seerne på livestream holde øje med. Hos hjemmeholdet, var Frederik Østervang og Jonas Johansen på pletten i midtuge kampen og de to skal trække et stort læs på det unge mandskab.

LÆS MERE: Herreligaen: SEIF Tornados – Fr. havn Blackhawks i tal

Skader/karantæner: Kris Jensen, Kevin Puhlmann, Lukas Adamczak, Andreas Nygaard og Jeppe Hansen sad alle ude i sidste weekends sejr over Hvidovre. Men i onsdags var Kevin Puhlmann tilbage på holdet, spørgsmålet er om nogle de øvrige spillere lader sig lokke tilbage på trods af covid-19 situationen, nu hvor det går rigtig godt for holdet? Vanløse har ingen nævneværdige fravær. Rasmus Bømervang var med på bænken i storsejren over Hvidovre i sidste uge, og er vel dag-til-dag med sin hjernerystelse.

Kampen starter kl. 16:00 og spilles i Strandby Fritidscenter og kan ses på livestream lige her!