Optakt: Sjællandsserien

Foto: Herlev Floorball Club

Der er igen i den kommende sæson 10 hold med i Sjællandsserien. Holbæk Bombers, PI København, Sydsjællands FC, Jyderup Farmers, Skælskør Eagles, Lyngby, Greve FC og Allerød Floorball får selskab af breddeholdene fra Herlev FC og Helsingør FT.

I den forgangne sæson toppede Herlev FC 3 rækken ret klart inden nedlukningen med 12 point ned til PI København. Et trekløver med PI København i spidsen fulgte, på afstand, efter Herlev FC 3 – De øvrige to hold i trekløveret var Allerød Floorball og Skælskør Eagles. Den top 4 bliver udfordret i den kommende sæson af Sydsjællands FC og Lyngby, som begge er rykket op efter en ganske udmærket sæson i Serie 1.

Jyderup Farmers og Holbæk Bombers lå lunt i det smalle midterfelt i den seneste sæson i Sjællandsserien og kan med nogle få justeringer rykke sig en smule nærmere toppen af Sjællandsserien.

Helsingør FT 4 er nyt hold i rækken og kan sammen med Greve få en svær sæson.