Optakt: Sunds Seahawks – SEIF Tornados

Foto: Thomas Krogh Photography

Det er så tæt på back-to-back kampe vi kommer det når SEIF Tornados skal en tur til det midtjyske og møde favoritterne fra Sunds Seahawks. Gæsterne i dagens kamp spillede sent torsdag aften, hjemme i mod Brønderslev Hot Shots FC og her under 48 timer efter, står de igen på banen.

Bliver fysikken mon et parameter for Mark Reinerts tropper i denne benhårde udekamp mod semifinaleaspiranterne fra Sunds?

Sunds Seahawks fik spoleret deres ligapremiere Frederikshavn Blackhawks af Covid-19, der havde indfundet sig for tæt på en af de to trupper, til at man mente det ville være forsvarligt at gennemføre matchen.

Lurer overraskelsen?

Sunds er uden tvivl klare favoritter, men med den energi Tornados lagde for dagen torsdag aften kan det måske alligevel blive en tæt kamp. Sunds startede utrolig sløvt i deres pokalnederlag på udebane mod Blackhawks, og træner Mathias Nordmann forventer helt sikkert andre boller på suppen i en hjemmekamp, hvor der SKAL 3 points på bordet.

Strandby har ikke slået Sunds tidligere. I sidste sæson blev det til to klare nederlag, og derfor må der være en hvis fokus på den defensive disciplin. I torsdags stod Frederik Grønbech i Tornados målet, en rigtig solid kamp, spørgsmålet er om han får genvalg til fordel for det ellers forventede førstevalg Casper Eiersted?

De skal præstere

Mathias Nordmann SKAL have styr på sine tropper fra starten af denne kamp. Sunds skal ud og vise, hvor skabet skal stå og det hele starter med træneren og den korrekte taktik og gameplan. Er det et tændt hjemmehold, bør de ikke få problemer med at hive en sejr hjem over Tornados over 60 minutter.

Jonas Johansen har rutine og erfaring i ligaen. Johansen sendte tre assister på tavlen i torsdags og han skal ind og skabe ro, når Strandby er på bolden, bidrage med kreativitet offensivt, når mulighederne opstår.

Sidste 2 indbyrdes opgør i ligaen:

Sunds Seahawks – SEIF Tornados 8-2

SEIF Tornados – Sunds Seahawks 1-9