Optakt: Vanløse Floorball – Hvidovre Attack FC

Kasper Eriksen fra Hvidovre Attack FC i kamp i pokalsemifinalen 20/21. Foto: Thomas Krogh Photography

Med Pokal Final4 overstået er det igen tid til danmarksturneringen og det igangværende mellemspil i Select Herre Floorball Ligaen. Onsdag aften er det man roligt kan kalde en 6-pointskamp, når Vanløse tager i mod Hvidovre i en direkte duel om en af de to sidste semfinalepladser.

LÆS MERE: Redaktørens blog: – Wauw! I er vilde med floorball

Det helt store spørgsmål inden kampen, er hvor mange kræfter Hvidovre har tilbage i tanken, efter to benhårde kampe i weekenden. To kampe på 24 timer og så kun 72 timers restitution efterfølgende inden det igen er tid til at skulle ud og krige 110% kan godt komme til at koste i slutningen af kampen.

Hvidovre viste i weekenden at de næsten er et genopstanden hold. Kaptajn Frederik Kobberup har givet holdet ro og lederskab, så der nu arbejdes efter de samme mål på banen. Oscar Eklund virker til at have trukket sig selv væk fra banen og koncentrerer sig nu 100% om trænergerningen og, hvis man skal tage udgangspunkt i weekendens output af den beslutning, så er det en fremragende beslutning.

Vanløse har ligget stille i næsten tre uger, men trænet godt. En sejr til Vanløse i denne match kan stort set sikre dem en semifinalebillet, imens en sejr vil invitere Hvidovre helt ind i kampen igen. Vanløse har dog fordel af hjemmebane og måske en mere frisk trup. Spændende om Vanløses meget energiske spillestil kan nedkæmpe Hvidovres pokalfinalister fra weekenden.

Synd der ikke kan komme tilskuere til denne kamp, som formentlig vil blive en kamp på fysik og vilje, og lidt mindre flot floorballspil. Der er meget på spil i denne kamp, og det vil nok afspejle sig i tændingsniveauet hos de to holds spillere.

LÆS MERE: KÆMPE DRAMA i herrernes pokalfinale!

Det forventer vi: Det bliver en match med fart over feltet. Nok ikke det smukkeste floorball, men en kamp, hvor det bliver afgørende at vinde de små marginaler og have individualisten der kan træde frem og afgøre kampen, når muligheden byder sig. Specialteams kan få en vigtig rolle i dette spil.

Historikken: Vanløse har overhånden mod Hvidovre i denne sæson. Hvidovre vandt godt nok første opgør i sæsonen med tætte 5-4, men siden har Vanløse vundet to gange i Hvidovre med hhv. 8-4 og 10-4. Så stor forskel bliver der næppe onsdag aften i Vanløse hallen.

Statistikken: Specialteams tales der meget om, og det er oftest der man som hold, kan finde nogle ekstra procent, når det er rigtig tæt. Hvidovre fandt virkelig formlen til score i powerplay i weekend. 5 powerplay mål i to kampe er over middel og den form skal de tage med sig ind i denne kamp. Vanløse har lavet 3 mål på 9 powerplays i mellemspillet og har dermed også vist bedre effektivitet end i grundspillet.

LÆS MERE: Vanløse forlænger med cheftræneren

Hold øje med: Kasper Eriksen i Hvidovremålet var fantastisk i pokalfinalen og blev helt fortjent kåret til finalens bedste spiller, kan han tage sin gode form med ind til denne kamp, så har Hvidovre en trumf på Vanløse. Hos Vanløse har Nicolai Børner været næsten ustoppelig i den første halvdel af mellemspillet, han skal være på topniveau.

Skader/karantæner: Vanløse er uden Sebastian og Christoffer Visti, i mens Hvidovre stiller op med samme hold som i weekenden.

Streaming: Der er kampstart klokken 19:30 i Vanløse Hallen, kampen spilles uden tilskuere, men kan streames ved at følge dette link her!