Optakt: Vanløse Floorball – Rødovre FC

Foto: Thomas Krogh Photography

SIDSTE CHANCE for Rødovre FC, hvis de fortsat skal være med i spillet om en plads i mellemspillet. Der SKAL en sejr på bordet i dagens match mod Vanløse Floorball, der med ét point kan sikre sig pladsen og sende Rødovre ud.

Sidst de to hold mødtes i ligaen, vandt Vanløse med vilde 10-1, men Rødovre fik revanche i pokalkvartfinalen og tog billetten til Pokal Final4 for et par uger siden.

LÆS MERE: Nicolai Børner: – Stærk holdpræstation sikrede sejren

Højintenst drama

Den overskrift er blevet brugt et par gange de sidste uger på Floorballportalen.dk men ikke desto mindre bliver det virkeligheden når “slaget om damhussøen” skal slåes.

Begge hold har en klar dagsorden til kampen. Vanløse kan med en sejr gå forbi Hvidovre i tabellen og indtage andenpladsen i tabellen og dermed muligheden for at indkassere de to bonuspoint til mellemspillet.

Rødovre skal som nævnt vinde, for at holde sig inde i kampen om mellemspillet, derfor må man forvente at følelserne kommer til at sidde ude på tøjet og ingen vil unde hinanden noget lørdag sidst på eftermiddagen.

LÆS MERE: Jon Precht-Sparre: – Positive takter trods nederlag

De skal præstere

Førstekæden for Vanløse gjorde det fortinligt i torsdagens sejr over Hvidovre, men det er vigtigt at der også kommer produktion fra de øvrige kæder. Her får Daniel Hedegaard en vigtig rolle at spille. Hedegaard fylder meget på banen fysisk, men har også værktøjerne til at dominere spillemæssigt, det skal han i dagens kamp.

Niklas Nordh bliver uden tvivl den vigtigste brik for Rødovre i kampen. Den spillende træner er en rigtig dygtig spiller, der på sine bedste dage let sætter et par kasser, men han skal også have styr på gameplanen og sætter sine spillere op, så de rammer det rette spændingsniveau.

LÆS MERE: Head-2-Head: Vanløse Floorball – Rødovre FC

Sidste tre indbyrdes kampe i ligaen

Rødovre FC – Vanløse Floorball 1-10

Vanløse Floorball – Rødovre FC 3-6

Rødovre FC – Vanløse Floorball 5-6