Optakt: Weekendens dameliga kampe

Hvidovres anfører Christina Larsen med bolden i mod Rungsted. Foto: Hvidovre Attack FC

Frederikshavn Blackhawks – AaB Floorball

Søndag d. 7. Marts kl. 14.00 – Abildgård Hallen

Det er ikke helt nemt at vurdere, hvor de to hold står, idet begge hold stadig har nogle spillere som er tvivlsomme. Det betyder dog ikke at holdene ikke er klar, for det er de.

Begge hold har haft nogle rigtige gode træninger, hvor spillerne har virket sultne for at komme igen, og hvor bl.a. de unge spillere har vist deres værd.

AaB Floorballs træner Michell Knøsen, håber på en god start for AaB, og så er hun spændt på at se hvor de forskellige hold står. AaB spiller selvfølgelig for at vinde, men ved også godt, at de som mange andre hold, står med en lidt smallere trup.

LÆS MERE: Rungsted-Hørsholm FK stiller ikke op i første kamp

Copenhagen FC – Hvidovre Attack FC

Lørdag d. 6. Marts kl. 13.00 – Gl. Valby Hal.

Man må i den grad sige, at Copenhagen fortsatte hvor de slap, efter Corona pausen. Det blev til en meget overbevisende sejr på hele 26-0 over et ungt Benløse hold.

Lørdag er det så Hvidovre som står for skud. De to hold har i en del sæsoner, haft nogle utrolig tætte kampe, dette scenarie er der dog ændret på, med klar fordel til Copenhagen FC.

Hvidovre har ændret på træner staben i pausen, idet Jeppe Regel er stoppet. Det betyder at Carsten Nystrup er ny cheftræner og Marie Krabbe er assistent. Det bliver spændende at se hvad Hvidovre finder på, og om holdet stadig er i god form, efter at de som alle andre hold, også har holdt formen ved lige med selvtræning og onlinetræning.

LÆS MERE: Dameligaen: Copenhagen FC – Benløse FC i tal

Rødovre FC – Benløse FC

Søndag d. 7. Marts kl. 12.00 – Rødovre Stadionhal. (Livestream på Rødovre FCs Facebookside)

Rødovre havde lidt svært ved at finde melodien efter sidste nedlukning, men denne gang skulle holdet være klar til deres første kamp.

Truppen er næsten intakt, her er et par enkelte afbud, i deres efterhånden kæmpe trup, og så har de haft nogle rigtig gode træninger efter at der blev åbnet op.

Benløse løb ind i en snitte i onsdags da de tabte med 26-0 til Copenhagen, hvilket var helt forventeligt. Benløse gav debut til nogle af deres unge piger, og mon ikke der er plads til dem igen.

Kan Rødovre ryste “rusten” af sig, og finde deres gamle spil frem, og er Benløse ovenpå efter onsdagens kamp, så de kan ligge et pres på Rødovre, det er et par af de spørgsmål der presser sig på inden denne match.